Skotland - lørdag den 16. september 2017
Highland Games i Invercarron (Bonar Bridge)
Så er det Highland Games i Invercarron. Det er en del af turen, som vi har set frem til. I dag kan vi sove længe, for der er først åbent på pladsen kl 10.
Vi tager det roligt og nyder lidt kaffe og morgenmad, men det er fortsat alt for tidligt, så vi sætter os ind i bilen, for ikke at blive spist af the midges. Klokken bliver 10, det småregner, og der er ikke tegn på, at der sker noget som helst på pladsen. Så vi nyder for en gangs skyld en rom til morgenmad og det ender også med en formiddagsøl, før vi begiver os ned på den intermistisk anlagte kampplads.
Mens vi sidder i bilen, har Jørn betalt for et telt i 2 dage. Damen, der tager imod betalingen, er i tvivl om vi skal betale for et eller to telte, så vi betaler kun for et.
Så skal vi til Highland Games. Vores nabo Malcolm er også klar i kilt, for at repræsentere hans klan McIntosh. Ingen smalle steder i bredgade...
Vi kan godt se, at det er ikke en af de største Highland Games. De forventer ikke mere end omkring 400-500 gæster.
Malcolm har tidligere fortalt, at i USA kan der let være mange tusinde gæster til et Highland Games, men som Malcolm siger, så er det jo ikke helt det rigtige.
Vi ser en masse spændende og rå konkurrencer som løb og cykling i tung græs, kuglekast, stenkast, længdespring. Så kommer der højdespring, fellrunning og tovtrækning. Det sidste viser sig at være noget af en psykologisk krigsførelse. Hvis ikke et af teamsene kan trække de andre over linjen, går der psykologisk krigsførelse i det. Det kan let tage 5 til 10 minutter, før den endelige kraftanstrengelse afgør kampen.
Undervejs er der konkurrencer i dans til sækkepiber og der er decideret konkurrence i sækkepibe. Begge dele tages meget alvorligt med en alvorlig dommer, der noterer lystigt
Der går i det hele taget ikke mange minutter i løbet af dagen, uden vi hører sækkepiber.
Ind imellem når vi at frekventere den intermistiske bar, der dog servererer Dark Island i flaske og vi smager den lokale Angus beef steaks. Det hele smager super. Dagen byder på en del regn, men op ad dagen også sol og varme.
Hele dagen styres af en caller, der sørger for at fortælle, hvad der er gang i på pladsen. Det kan være lidt svært at holde styr på, når der er gang i flere ting på en gang. Calleren har også svært ved at holde styr på tingene og i løbet af dagen har vi en mistanke om, at han har kigget dybt i whiskyflasken, for han bliver noget morsom over sig selv - og han spørger flere gange åbenlyst: hvad er det næste, der skal ske. Så måske skal han bekymre sig lidt mere om det, han er sat i verden til.
Jeg synes, at hans "største" bedrift er, at han annoncerer en parade med et sækkepibe orkester og mens de går en runde på pladsen, overdøver han dem lystigt med sin snak ud over højttaleranlægget.
Ved 6 tiden ebber det hele ud og bilerne kæmper med at forlade den plørede mark. Flere skal trækkes fri med en traktor og der er godt nok mudret.
Vi går tilbage til bilen, hvor der er næsten blå himmel og varm nok til, at vi kan sidde udenfor og dele en enkelt dåseøl fra Black Skye
Jan er træt og sætter sig ind i bilen. Vi andre følger efter og der serveres en sandwich fra bagsædet, mens mørket falder på. Jeg falder i den sædvanlige fælde, at kommentere, at Jørn ikke bryder sig om ost. Det skal man lade være med. Heldigvis stopper Jan vores ordkløveri. Jeg lover, at jeg aldrig kommenterer det mere!
Vi sidder i fred og fordragelighed og nyder resten af dagslyset, mens jeg får skrevet dagbog. Så er vi klar til at krybe i posen.
I morgen har vi, efter 6 dage i telt, lovet hinanden, at der skal en fast seng til.
Hvad er det bedste ved Highland Games, spørger Jørn. Det kan vi ikke svare klart på. Jan synes, at hele setuppet var spændende. Jørn synes, at der var lidt for meget løb og cykelløb, for at fylde dagen ud. Vi. var enige om, at paraden med sækkepiberne var alt for tynd. Det blev ikke bedre af, at calleren skulle tale ind over sækkepibe orkesteret, mens de gik rundt.
Jan sluttede med at kalde det en byfest i Brædstrup Pjedsted.
Så var den ged barberet.
